Mad der får dig ned i gear

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Tanker om lidt af hvert

Når det hele kører lidt for hurtigt eller livet giver os et puf, kan det være vanskeligt at bevare roen og overblikket. Vi kan heldigvis hente meget hjælp fra kosten, når vi har brug for mere mentalt overskud. Stabilt blodsukker, mad med tryptofan og lithium, urter med afslappende virkning, beroligende dufte og magnesium er alle områder, vi kan tage fat i.

Du kan læse meget mere i min artikel Beroligende mad på tallerkenen, som du finder på Naturli.dk

Her finder du også opskriften på den lækre drik Grøn shake og på andre opskrifter med beroligende ingredienser.

Energi til det hele

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Tanker om lidt af hvert

Energiniveauet kan svinge gevaldigt hen over dagen, ugen, året. Energi er ikke nødvendigvis en stabil størrelse, og perioder med lav energi kan være irriterende - særligt, hvis man ikke ved, hvorfor energien er lav.

Personligt synes jeg perioderne med lav energi giver frustrationer. Både fordi de kommer "ubelejligt" og slet ikke passer ind i dagsprogrammet, og fordi det er frustrerer mig ikke at have energi til alle de ting, jeg gerne vil lave. Nogle gange forstå jeg ikke, hvorfor energien er lav, andre gange er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg har lavet er overtræk på energikontoen. Det er meget vigtigt at lytte til sin krop og respektere, når der er behov for hvile. Det bliver meget værre på sigt at køre på og overhøre signalerne. Ofte oplever jeg selv at giver jeg mig selv "lov" til at slappe af, kommer energien tilbage. Batterierne lades stille op, og jeg får energi til at lave lidt igen i mit eget (langsomme) tempo.

Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvad du selv kan gøre for at balancere dit energiniveau og måske hjælpe det lidt på vej opad - uden kaffe og sukker, kan du læse min artikel: Energi, der giver og tager. Du finder den på www.naturli.dk

Anti-inflammatorisk kost og livsstil

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Tanker om lidt af hvert

Anti-inflammatorisk kost (og livsstil) har i et stykke tid været en del af tidens sundhedstrend. Ordet trend er måske ikke det helt rigtige at bruge for at leve anti-inflammatorisk er meget mere end en flygtig trend. Det er en livsstil, som er kommet for at blive. Inflammation er involveret i mange af de sygdomme og skavanker vi døjer med i dag. Lige fra mindre ting som ømme muskler, menstruationssmerter samt lettere ledsmerter og til de alvorlige ting som gigtlidelser, hjerte-karsygdomme og cancer.