Banoffee pie

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Desserter

Dadelkaramel, bananer, vegansk fløde og en dejlig intens bund af nødder, dadler, kakako og sorte bønner udgør denne version af en banoffee pie. Efter min mening skal man ikke være nærig med bananskiver for kombinationen af karamel, banan og fløde kan noget. Er du ikke så vild med banan som jeg, vil friske bær eller en bærkompot være en super lækker erstatning for banan. Så er det naturligvis ikke længere en banoffee pie, men en anden slags pie....:-)

Peanutkage med hestebønner

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Desserter

Sidste år i januar fik vi nye kostråd, hvor bælgfrugter fik en mere fremtrædende rolle, og siden da er der kommet fokus på at få gjort bælgfrugter til en større del af vores alle sammens madkultur, eller vi skal igang med at genopdage dem - for de har nemlig tidligere har haft en langt mere fremtrædende rolle i vores mad. I min artikel Nye kostråd - nu med fokus på planter og klima kan du læse mere om kostrådene og finde opskrifter med bælgfrugter.

De vidunderlige bælgfrugter har fået deres egen mærkedag, som er den 10. februar. Det er FN, der står bag annonceringen af Bælgfrugternes Dag, og herhjemme har Rådet for sund mad stået for at arrangere dagen, hvis formål er at inspirere skoler, professionelle køkkener og private husholdninger til at bruge flere bælgfrugter. Der er mange fordele ved at spise flere bælgfrugter bl.a. er de en god kilde til protein, og de indeholder masser af fibre, som er guf for vores fordøjelse. Desuden er bælgfrugter billige, de mætter og er mere bæredygtige - både fordi de nærer jorden, ikke har behov for så meget vand og ikke er så belastende for miljø og klima som opdræt af dyr til animalsk protein. 

Jeg er en stor fan af bælgfrugter (hvilket jeg også har skrevet en artikel om) og bruger dem i mange forskellige retter - også i det søde køkken og i smoothies. Når vi igennemsnit spiser 2 g. bælgfrugter er der et stykke vej op til de 100 g. tilberedte bælgfrugter vi med de nye kostråd anbefales at spise. Derfor gælder det om at snige de skønne bælgfrugter ind så mange steder som muligt. I denne peanutkage er der brugt danske hestebønner, og jeg er så begejstret over, at der nu er flere danske landmænd, der begynder at dyrke bælgfrugter til madlavning og ikke kun til dyrefoder. Det er bestemt værd at bakke op om. Pure Dansk (ikke reklame) er eksempelvis en af leverandørerne af danske bælgfrugter. 

Du kan finde mange forkskellige opskrifter med bælgfrugter på min side fx Orientalsk inspireret humus, Hasselnøddekonfekt med kikærter, Bønnebrownie med peanuts og Hokkaidosuppe bare for at nævne nogle.

Hasselnøddekonfekt med kikærter

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Desserter

De nye kostråd anbefaler os at spise 100 g. bælgfrugter dagligt. Det er ikke nogen kæmpe mængde, men da vi i gennemsnit spiser 5 g. dagligt, er der et stykke vej endnu. Vi kan heldigvis bruge bælgfrugter i mange forskellige retter - også til konfekt. Elsker du lige som mig smagen af marcipan og nouget, så kan denne opskrift være noget for dig. Den er let at lave, selvom du skal lave din egen marcipan, men du kan også springe den del over og bruge købt marcipan. Jeg har lavet flere opskrifter med søde sager med bælgfrugter fx Havregrynskugler med matcha og lime, Træstammer og Bønnebrownie med peanuts, så hop endelig med på bælgfrugt-vognen.

Ingredienser: 

16 stk.

Bund:
100 g. kikærter
125 g. bløde dadler
1 spsk. hasselnøddesmør
1 lille drys vaniljepulver

Top:
1/4 portion hjemmelavet marcipan

Pynt:
ca. 75 g. mørk orange chokolade eller alm. mørk chokolade til at overtrække med
16 hasselnødder

Sådan gør du:

Lav marcipanen og stil den på køl, så den bliver mere fast.
Kom alle ingredienser til bunden i en foodprocessor og blend til du har en sammenhængende masse. Rul massen forsigtigt ud i en firkant mellem to stykker bagepapir. Bunden skal ca. være 1,5 cm tyk. Rul også marcipanen ud mellem to stykker bagepapir i et et tyndt stykke, der passer med størrelsen på bunden. Kom marcipanen over bunden og sæt konfektmassen på køl i en times tid. Skær herefter konfekten ud i tern på ca. 3 x 3 cm., pensl ternene med chokolade og pynt hvert stykke med en hasselnød.