Energi til det hele
Energiniveauet kan svinge gevaldigt hen over dagen, ugen, året. Energi er ikke nødvendigvis en stabil størrelse, og perioder med lav energi kan være irriterende - særligt, hvis man ikke ved, hvorfor energien er lav.
Personligt synes jeg perioderne med lav energi giver frustrationer. Både fordi de kommer "ubelejligt" og slet ikke passer ind i dagsprogrammet, og fordi det er frustrerer mig ikke at have energi til alle de ting, jeg gerne vil lave. Nogle gange forstå jeg ikke, hvorfor energien er lav, andre gange er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg har lavet er overtræk på energikontoen. Det er meget vigtigt at lytte til sin krop og respektere, når der er behov for hvile. Det bliver meget værre på sigt at køre på og overhøre signalerne. Ofte oplever jeg selv at giver jeg mig selv "lov" til at slappe af, kommer energien tilbage. Batterierne lades stille op, og jeg får energi til at lave lidt igen i mit eget (langsomme) tempo.
Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvad du selv kan gøre for at balancere dit energiniveau og måske hjælpe det lidt på vej opad - uden kaffe og sukker, kan du læse min artikel: Energi, der giver og tager. Du finder den på www.naturli.dk