Værdien af et stabilt blodsukker

Du har sikkert hørt, at det er vigtigt at holde sit blodsukker stabilt – både for sundheden og for at have god energi hele dagen. Men hvordan fungerer reguleringen af blodsukkeret, og hvad er konsekvenserne af ustabilt og højt blodsukker?

Blodsukker og insulin – hvordan spiller de sammen?

Vores mad består af kulhydrater, fedt og protein, og når vi spiser, nedbrydes maden til små enheder, der optages i blodet og giver energi og næring til kroppen. Kulhydrater er den type af næringsstoffer, der påvirker blodsukkeret mest, og det skal vi have in mente, når vi kommer kulhydrater på tallerkenen.

Blodsukkeret stiger efter et måltid, fordi kulhydraterne spaltes til mindre enheder i tyndtarmen og optages i blodet som glukose (sukker). Det betyder, at mængden af glukose i blodet stiger, hvilket er lig med, at blodsukkeret stiger.

Den øgede mængde blodsukker skal transporteres fra blodet og ud i lever – og muskelceller, hvor det bruges til energi eller det lægges på lager til senere brug. Til transporten ind i cellerne skal vi bruge hormonet insulin, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin fungerer nemlig som en slags nøgle, der låser cellerne op, så glukosen kan komme ind.

Når insulinet har hjulpet glukosen fra maden ind i cellerne, og der ikke længere kommer glukose fra det sidste måltid, begynder vores blodsukker at falde. Bugspytkirtlen stopper produktionen af insulin, men opstarter i stedet produktionen af glukagon. Glukagon er er et hormon, der frigiver oplagret glukose fra leveren samt fedt- og muskelvæv, for på den måde at holde blodsukkeret stabilt. Når lagerene er ved at være tømt, bliver vi sultne igen, og når vi spiser det næste måltid, opstartes processen igen.

Blodsukkeret stiger uanset, om vi spiser sund mad eller ej. Blodsukkerstigningen bliver dog ikke så voldsom og hurtig ved sund kost, som hvis vi spiser for meget og/eller for usund mad med et højt indhold af lettilgængelige kulhydrater fx slik, kage og hvidt brød.

Kroppen kan godt klare et højt blodsukker en gang imellem, men ikke hver dag og hele tiden. Et konstant forhøjet blodsukker har stor betydning for udvikling af sygdom og overvægt.

Insulinresistens:

Insulinresistens er en tilstand, hvor kroppen ikke reagerer normalt på insulin. Insulin kan som nævnt anses som en slags nøgle, der skal låse cellerne op, så glukosen kan komme ind. Når celler og insulin ikke arbejder korrekt sammen, kan glukosen ikke komme ind i cellerne. I første omgang vil bugspytkirtlen producere mere insulin for at afhjælpe situationen. Det virker i et stykke tid, men det er ikke en holdbar løsning på sigt, da bugspytkirtlen overbelastes.

Der kan være arvelige faktorer forbundet med insulinresistens, men andre årsager er overvægt og inaktivitet.

Blodsukker, stimulanser og stress:

Ud over hurtige kulhydrater er der andre faktorer, der påvirker blodsukkeret. Rygning, stress og koffein øger også vores blodsukker. Når vi er stressede frigiver vi stresshormonet kortisol, der får kroppen til at frigive glukose fra leveren, så blodsukkeret stiger. Det er en hensigtsmæssig mekanisme, hvis vi skal kæmpe eller flygte, men heldigvis er det sjældent tilfældet. Stressen er typisk ikke en ydre trussel, men derimod en indre stressbelastning, og vi bruger derfor ikke den tilgængelige glukose til fysisk energi.

Det er lidt den samme mekanisme, der er i spil, når vi ryger eller drikker koffeinholdige drikke. Kroppen frigiver stresshormonet adrenalin, der får os til at føle os mere vågne og energiske samtidig med, at der frigives lagret glukose fra leveren. Derigennem stiger blodsukkeret kortvarigt, men bliver således ustabilt, hvis vi dagen igennem tilfører stimulanser.

Kulhydrater:

Kulhydrater er den type af næringsstoffer, der påvirker blodsukkeret mest, og derfor skal vi tænke over, kulhydraternes kvalitet, men også kvantitet. Vi skal begrænse/undgå hvidt brød, hvid pasta, hvide ris, slik, kager og mange typer kiks. Derimod skal vi spise masser af lækre grøntsager, lidt frugt, bær og fuldkornsprodukter.

Er blodsukkeret allerede for højt eller har man type 2 diabetes, skal kulhydraterne i høj grad komme fra grøntsager og i mindre grad fra frugt og fuldkornsprodukter, og hurtige kulhydrater skal helt undgås.

Det betyder ikke, at vi ikke kan spise kulhydrater, men vi skal ikke nødvendigvis have kornprodukter i form af brød, kiks, grød, knækbrød mm. til hvert eneste måltid i løbet af dagen. I hvor stor grad vi skal undgå kulhydrater, vil altid afhænge af vores aktivitetsniveau og individuelle sundhedstilstand.

Glykerede proteiner:

Et højt blodsukker kan gøre, at sukker binder sig til proteiner i og på dine celler, så cellerne på sigt ændrer sig. Når sukker binder sig til overfladen af endotelcellerne i blodkarrene, påvirkes cellernes barrierefunktion, deres regulering af blodtrykket samt deres påvirkning af immunsystemet. Immunsystemet aktiveres derfor unødigt, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, når det sker pga. forhøjet blodsukker og ikke pga. infektion eller skade. I karvæggene betyder et overaktivt immunforsvar, at immunceller ophobes i karvæggene, hvilket giver åreforkalkning. Det tyder desuden på, at et konstant overaktivt immunforsvar kan føre til udviklingen af autoimmune sygdomme.

Metabolisk syndrom:

Metabolisk syndrom er ikke en sygdom i sig selv, men er en samlet betegnelse for forskellige tilstande, som øger risikoen for diabetes og hjerte- karsygdomme. Kendetegnene på metabolisk syndrom er overvægt, forhøjet kolesterol, mindsket insulinfølsomhed og forhøjet blodtryk. Samtlige risikofaktorer behøver ikke være tilstede, før man har metabolisk syndrom, bare et par af faktorerne øger sandsynligheden for hjerte-karsygdom.

Heldigvis er metabolisk syndrom ikke en kronisk tilstand, for kost- og livsstilsændringer kan mindske eller kurere tilstanden. Forsøg fra Sygehus Vendsyssel har vist, at ved at spise flere grove grøntsager med et større indhold af bitterstoffer, kan blodsukkeret stabiliseres. Forsøgspersonerne spiste sig til et stabilt blodsukker, og hermed forsvandt symptomerne på type 2 diabetes.

Desuden kan vi gøre os selv mere insulinfølsomme (dvs. at insulin virker efter hensigten og låser cellerne op, så glukosen kan komme ind) ved at spise blodsukkerstabilt og dyrke motion. En aktiv og stærk krop øger kroppens evne til at lagre glukose, hvorimod fedtvæv gør det modsatte.

Har du lyst til at læse mere om forsøget på Sygehus Vendsyssel, bitterstoffer og antioxidanter samt deres gavnlige effekt, kan du læse min artikel ”Kan du se vitaliteten i dine madvarer?” samt artiklen "Den beske smag af gamle dage er ganske sund" begge artikler finder du på www.naturli.dk.

Kilder:

Metabolisk syndrom: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/oevrige-tilstande/metabolisk-syndrom/
Mia Damhus: ”Harmoniske hormoner”.
Insulinresistens: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetes-type-2-hvad-er-det/insulinresistens/
Anette Sams: ”Sandheden om sukker” kapitel 4.