Squash-humus
Jeg kom sådan til at grine af min mand, da vi smagte på humusen. Han kunne rigtig godt lide den, og han synes, det er en god måde at bruge squash på. For som han sagde: "Squash er en underlig grøntsag - der er alt for meget af den og så smager den ikke ret godt". Tror egentlig det opsummerer mange mænds holdning til squash. Jeg kender i hvert fald andre, der er helt enige med min mand.
Men jeg synes squash smager godt, men det gælder om at tilberede den rigtigt. Squashen er i denne opskrift først bagt i ovnen sammen med løg og chili og herefter blendet med kikærterne.