Fyldte dadler
Fyldte dadler er et af de bedre konfektstykker - særligt når de laves af medjoul dadler også kaldet Kong Salomon dadler. Fyld dem med hasselnøddesmør, marcipan, peanutbutter eller hvad du ellers har lyst til og dyp dadlerne i chokolade. Server dem lige fra køleskabet, så er de bedst.
Ingredienser:
Alle de dadler du har lyst til at lave
85% mørk chokolade eller med mindst 70%
hjemmelavet hasselnøddesmør (eller købt) - smager som nougat, og/eller mandelsmør, cashewsmør, peanutbutter
hjemmelavet marcipann (eller købt)
mandler
pynt efter lyst og hvad du har på hylderne
Sådan gør du:
Lav et lille snit i dadlerne, så du kan pille stenene ud og kom fyldet i. Kom ikke mere fyld i end du kan lukke dadlen sammen igen. Smelt chokoladen forsigtigt over vandbad og dyp dadlerne heri. Pynt dadler og lad chokoladen tørre.
Voila! Så er der konfekt....
Opbevares på køl og kan også fryses. Servers afkølet.