Orientalsk inspireret humus
Der er et utal af måder at lave humus på og smagen kan varieres alt efter humør og indholdet i køleskabet og på krydderihylden. Mit nyeste skud på (humus-) stammen er denne orientalsk inspireret humus med rød karrypasta og peanutbutter, som er toppet med koriander. Koriander som krydderurt deler vandene, for mange elsker den, men ligeså mange kan ikke fordrage koriander. Jeg hører til den første gruppe og vild med koriander, men du kan naturligvis undlade dem.
Ingredienser:
1 ds./240 g. kogte kikærter
½ spsk. peanutbutter
1 spsk. tamari (glutenfri sojasauce)
1 ½ tsk. rød karrypasta (mere hvis det skal være meget stærkt)
½ dl. sojamælk
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en foodprocessor eller blender og blend til du har en ensartet humus. Du kan også bruge en stavblender til opgaven. Pynt humusen med friske koriander og server den til lækre grøntsager og nybagt brød.