Fyldte snackpeberfrugter
Jeg har ikke altid været så vild med fyldte peberfrugter, fordi jeg synes, der var for meget peberfrugt og for lidt fyld. En anden årsag har været, at peberfrugterne ikke har været ordenligt bagt igennem og i stedet er endt med at være en blanding mellem rå og tilberedt. I forhold til almindelige peberfrugter er snackpeberfrugter er lidt vanskeligere at komme fyldet i. Til gengæld er skallen tyndere, så de er lettere at få godt bagt, og peberfrugten bliver blød og smager fantastisk. Kom bare an grill-sæson!