Italiensk grøntsagssuppe

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Aftensmad


Så blev det januar og tilmed lidt koldt, og koldt vejr kalder på suppe. Oven på jul og nytår kan maven godt have brug for en mættende grøntsagssuppe, der er lidt blid ved maven. Der er i hvert fald masser af dejligt grøntsager i suppen sammen med kikærter og fuldkornsris, der mætter godt. Drys gerne friske krydderurter over suppen fx persille eller basilikum, det giver lige det ekstra pift.

Julepostej

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Aftensmad


Juleaften står min menu altid på postej med grøntsager, mandler/nødder og svesker. Den har over årene udviklet sig fra en version med rigeligt emmentaler ost til en vegansk version. Den veganske version er efter min mening mindst lige så god som den oprindelige opskrift. Juleaften får postejen selskab af alt hvad der til hører af kartofler, brun sovs, brunede kartofler, franske kartofler, asier og en lækker rødkålssalat. Dagen derpå smager den godt på et stykke rugbrød eller bare til salat eller grøntsager af enhver slags.

Måske postejen kan være inspiration til din julemiddag eller en del af menuen til julefrokostbordet

Vegansk sushi

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Aftensmad

Jeg er vild med sushi, for det smager bare skønt! Det er måske kombinationen af forskellige smage og noget blødt og sprødt. I et stykke tid afholdt jeg mig fra at lave sushi, fordi jeg synes, det så indviklet ud. Men det er det absolut ikke. Det kommer selvfølgelig an på, hvor kunstfærdigt, det skal se ud, men sådan helt almindelige ruller er easy peasy.

Du behøver heller ikke gå en lang bue uden om sushi, hvis du ikke spiser fisk eller er veganer/vegetar, det kan nemlig sagtens laves uden fisk og æg.