Små skridt kan gøre en stor forskel

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Tanker om lidt af hvert

Den afgørende lille forskel trinevesteraa.dk
Jeg har skrevet om det før, men jeg synes godt det kan tåle at blive gentaget. For mig at se, er det oftest de små skridt/valg vi tager hver dag, der enten fører os i en god eller midre god retning. Det skal ikke være pinsel og afsavn at blive sundere.

I morgen skal jeg holde foredrag, når vi holder åbent hus hos Dansk Akademi for Kropsterapi. Mit foredrag handler om, hvordan vi kan opnå meget større sundhed ved at tage små gode valg hver dag.

Du kan se hele programmet for åbent hus lige HER.

At blive sundere er ikke ensbetydende med skrappe kure, timevis af træning eller kost fri for det ene eller andet. Der er selvfølgelig situationer, hvor man bliver nødt til at gøre en mere aktiv indsats for at vende skuden, men for de fleste af os, kan små skridt være løsningen.

De små skridt er lettere at holde fast i end en streg kur, som vi kun glæder os til bliver overstået. Hvis vi bare vender tilbage til vores normale kost og livsstil efter en kur, så har vi reelt ikke lært noget om at holde os sunde og normalvægtige. 

Den eneste måde vi kan gøre det på, er ved at lave generelle kost- og livsstilsændringer. For at de skal holde og blive en integreret del af vore hverdag, så tror jeg på de små ændringer, som vi kan gennemføre hver dag.

Men det fortæller jeg meget mere om i morgen til åbent hus. Jeg håber at se dig!

Du kan også læse lidt mere om det i min artikel Den afgørende (lille) forskel.

Og her kan du læse mere om Dansk Akademi for Kropsterapi