Den afgørende (lille) forskel

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Tanker om lidt af hvert

Den afgørende lille forskel trinevesteraa.dk

Jeg er i gang med at læse en meget spændende bog. Den handler om et emne, jeg tidligere har skrevet om, og som ligger mig meget på sinde. Bogen hedder The Slight Edge og er en selvhjælpsbog - en god en af slagsen. Hovedessensen er, at det er de små ting, vi kontinuerligt gør, der gør en forskel. 

Det er de små gode handlinger, vi gør hver dag, som fører os i den retning, vi gerne vil. Som forfatteren Jeff Olsen siger, så er det ting, der er lette at gøre, men også ting der er lette at lade være med at gøre.

For eksempel er det let at motionere 10 minutter hver dag, men det er også let at lade være. Vi synes måske, det kan være lige meget med de 10 minutter, for hvad batter det lige?? Men 10 minutter hver dag i en uge bliver alligevel til 70 minutter. 70 minutters motion er da langt bedre end ingen. Og jeg tror på, at alle har tid til mindst 10 minutters motion hver dag. 

Samme princip gælder for kosten: Måske tænker vi, at de 50 g slik hver dag kan være lige meget. Men 50 g slik dagligt giver 350 g slik om ugen og 18,2 kg på et år! Og måske vægter du ikke at spise frugt og grønt hver dag, for hvad gør en tomat, en gulerod og et æble fra eller til? Men som du nok har regnet ud, så løber det op. 

Det er altså ikke de store ændringer, der kommer til at gøre den største forskel. Det er derimod de små skridt, vi tager hver dag og bliver ved med at gøre dag efter dag, som giver det største resultat.

Vil det give dig positivt resultat i dag eller i morgen? Nej, men det vil det på den lange bane.

For lige at vende tilbage til eksemplerne ovenfor, så vil du have motioneret 60,83 timer på et år, hvis du tager 10 minutter om dagen. Tror du de 60 timer gør en forskel? Det tror jeg. 

Hvis du nu spiser 25 g slik dagligt i stedet for 50 får du 9,1 kilo mindre slik om året. Hvis så du tilføjer de 10 minutters motion og 1 tomat, 1 gulerod og et æble. Er du så på vej i en meget sundere retning? Det tror jeg!

Derfor:

Er du klar til at gøre små, gode ting hver dag, som kan føre dig en den sundhedsmæssige retning, du gerne vil? Så kontakt mig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.