Hvem skal bestemme, om du er for sund?

Til konsultationer hører jeg nogle gange fra mine kunder, at deres omgivelser kan stille spørgsmål ved, om de behøver være så fanatiske med kosten. 

Det kan være kunder, der har været alvorligt syge og som vil bruge kosten til at forblive raske. Det kan også være kunder, der døjer med oppustet mave, luft i maven og andet ubehag og som ved, at de skal holde sig fra bestemte fødevarer for at have en velfungerende fordøjelse.

Der kan være rigtig mange årsager til at inddrage kosten som et middel til at få det bedre, og jeg synes, det er godt gået, når vi vælger at gøre noget aktivt og tage ansvar for vores helbred og velbefindende.

Derfor kan jeg godt blive lidt provokeret - eller måske nærmere ærgerlig over kommentarer som: "Du behøver jo ikke være så fanatisk/sund". Efter min mening overskrider de en grænse. 

For hvem skal bestemme, hvad jeg skal komme på min tallerken? Og hvilken ret har vi til at kommentere/kritisere andres (kost)valg?

Er slik, sodavand, kage og fast food blevet så naturlig del af vores hverdag, at vi får lyst til at pege fingre, når nogle fravælger de ting? Og gør tilstedeværelsen af usunde fødevarer på supermarkedets hylder os blinde for, at det ikke er sund mad?

Jeg synes ikke, der er fanatisk at spise sundt, dyrke motion og holde sig fra de fødevarer, der ikke fremmer ens sundhedstilstand. Alt kan selvfølgelig blive for meget og være uhensigtsmæssigt - ingen tvivl om det. Men sådan behøver det langt fra at være.

Jeg tror ikke, at ovenstående kommentarer er ondt ment - nok tværtimod. Dog kan det være svært ændre sin kost uanset grunden, og man kan føle sig usikker i processen. Derfor er det rart at have nogen på sidelinjen, der bakker op om ens beslutning.

Men vi må også turde stå ved vores valg og gå mod strømmen om nødvendigt. For hvem skal bestemme, om du er for sund?