Hvorfor er det så svært??

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Tanker om lidt af hvert

Indre barn

Argh!!! Dit indre lille barn (monster) kaster sig ned på gulvet, skriger, sparker, er i det hele taget utidigt og slet ikke til at holde ud. Er det sådan, du reagerer indeni (du gør det selvfølgelig ikke i al offentlighed), når du bliver konfronteret med dårlige madvaner og krav om, at der er noget, du skal gøre anderledes, og noget du skal undlade at spise?

 

I forrige uge var jeg på fastekursus som optakt til, at jeg er begyndt at læse til ernæringsterapeut. Den sidste måned inden kurset begyndte jeg at blive mere og mere utryg ved siuationen og tænkte, at det måske var bedre, jeg ikke tog med. Alligevel gjorde jeg det og er sindsygt glad for oplevelsen.

Men det var grænseoverskridende endda på flere måder. Et er at nøjes med 400 kcal om dagen, noget andet er at lave lavement hver dag! Det rykker lige en grænse eller to.

Under alle omstændigheder har jeg lært meget. Jeg har fundet ud af, at jeg sagtens kan undvære at spise i en afgrænset periode og samtidig ikke føle sult. Det havde jeg aldrig troet!

Det står også klarere for mig, hvor meget mad betyder for os. Ikke kun forstået i den mest oplagte form - at vi skal have mad for at overleve, fungere og have energi, men at mad i særdeleshed hører sammen med identitet, fællesskab, sociale relationer, tryghed, trøst ja listen er lang.

Derfor er madvaner nogle gange noget at det mest følsomme at sætte spørgsmålstegn ved. Vi er så forankrede i spisemønstre og valg af madvarer, at det nogle gange kan være yderst provokerende at få de vaner udfordret.

Derfor går vi nærmest i forsvarsposition, når vi bliver konfronteret med, at vi ikke spiser hensigtsmæssigt, eller at vi skal udelade noget fra kosten for at få det bedre.

Vi reagerer måske med: “Det er da helt vanvittigt det der! ”,“Sådan kan jeg da ikke leve!”, “Jeg kan da ikke undvære...”, “Jeg har da altid spist...”, eller “Det tager alt for lang tid at lave”.....

Det er her dit indre barn (monster) bliver helt umuligt...

Vi kan bare mere, end vi tror, og når vi først mærker de positive forandringer, vi opnår, så er motivationen ikke længere svær at finde frem.

Det kan hurtigt komme til at lyde frelst og helligt, men sådan er det ikke ment. Det kommer fra en som selv har gået vejen (og stadig er på vej). Som er afvænnet sukkernarkoman, som konstant var oppustet og havde luft i maven og vejede 10-12 kilo mere end i dag.

Derfor ved jeg også godt, hvad der vil sige, når det hele bare er sk***træls, og derfor kan jeg også hjælpe dig gennem processen og håndtere dit indre monster.

Men det kræver at du tager det første skridt og beslutter dig for, at du vil have det bedre.

Har du lyst til at høre mere om kostvejledning, og hvad jeg kan tilbyde dig, så kan du kontakte mig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ringe på 21 70 79 02.