Rigtig mange gør det. Gør du også?

Ups... did it again!

Forleden arbejdede jeg på en artikel, og jeg var ved at køre godt træt i det. Jeg kunne ikke finde de oplysninger, jeg skulle bruge, ordene kom ikke flydende men skulle tvinges frem, og jeg blev mere og mere overbevist om, jeg da heller ikke kunne finde ud af det.

Det blev mildest talt ikke bedre, da min velmenene mand ville hjælpe mig og på ingen tid fandt et par kilder på nettet, som kunne hjælpe mig. Det blev rigtig meget værre, da han stille og roligt sagde, at jeg jo "bare" skulle google det. Hvad fand.. troede han egentlig, jeg havde været ved???!!!

Uha sølle mand... jeg vil lade være med at gå i detaljer!

Men det, der også skete (igen), var, at lysten - trangen og man vil til chokolade (især) blev helt enorm. For al den frustration, vrede og ked-af-det-hed skulle dulmes.

Står du også i den situation gang på gang, når hverdagen ikke er som i bladene og humøret ikke når Ole Henriksen sokkeholderne?

Rigtig mange af os spiser på vores følelser. Vi trøstespiser, når det hele bliver for trist, kedeligt eller hårdt, når vi er kede af det, føler sorg eller er stressede. Maden dulmer følelserne, og vi bliver trætte, når kroppen går i gang med at fordøje. Alt sammen lige efter hensigten for så behøver vi ikke tage os af vores følelser.

Der er egentlig ikke noget at sige til, at vi gang på gang vælger maden som løsning, når vi vil trøste og drage omsorg. Det er sådan vi har gjort generation efter generation. Vi trøster ofte os selv og hinanden med mad og køber lidt lækkert med hjem, når vi vil vise omsorg.

Der er jo ikke noget galt med at nyde god mad - det skal vi! Men der er forskel på, om vi spiser maden for at opfylde nogle behov, vi ikke får dækket og for at undgå at blive konfronteret med vores følelser.

Har vi for få glæder i dagligdagen, er vores tilværelse for kedelig, eller er vi ensomme, så er sandsynligheden for vi trøstespiser større, end hvis vi føler os i balance. Maden bliver vores middel til at aktivere vores belønningshormoner serotonin og dopamin, nu når vores tilværelse ikke gør det. 

Prøv at tænke på, hvornår du bruger maden som trøst og omsorg.

Og hvad gør vi så for at komme væk trøstespisningen?

Vi kan begynde med at sætte ord på vores følelser og behov. Ring til en ven/veninde/familiemedlem og fortæl du har brug for at snakke. Tag initiativ til at mødes med nogen, hvis du har brug for at opleve noget andet end husets fire vægge. Fortæl det hvis du føler dig trådt på. Sig undskyld hvis du har gjort nogen ked af det. Sig til hvis du har brug for at blive holdt om. Behovene og følelserne går ikke væk, heller ikke når posen med slik er tom. De er der stadig, vi er bare blevet bedøvet. 

Selvom det ikke er det letteste, når vi står midt i det, så må vi forsøge at se tendensen til at trøstespise som et hint om, at der er noget vi skal reagere på.

Det er en af grundene til, at kostvejledning handler om mere, end hvad du spiser. Det handler bl.a. også om, hvorfor du spiser, det du gør.

Har du brug for en hjælpende hånd til at få styr på kost og vaner?

JA! Book en tid til kostvejledning via Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på 21 70 79 02.