Ærtemos

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Øvrige lækkerier

Der skal farver på tallerkenen, og en portion ærtemos kan i den grad lyse tallekenen op. Jeg bruger ærtemos som dip til grøntsager og til at smøre på brød og komme i sandwich. Det er også lækkert til kogte kartofler. Ærter er søde, så mosen skal krydres godt for at give lidt modspil til det søde.
Ærtemos tager ikke mange minutter at lave, derfor er det en let måde at få flere grøntsager på tallerkenen.

Ingredienser:

150 g. frosne ærter 
½ bundt purløg
25 g. cashewnødder
1-2 spsk. vand
½ spsk. olivenolie
1 fed hvidløg
1 spsk. citronsaft med skræl af citron
salt og peber
lidt cayennepeber

Sådan gør du:

Tø ærterne op og hak purløget fint. Kør cashewnødderne til mel i en foodprocessor eller lignende og tilsæt de øvrige ingredienser. Kør det til en grov mos og smag til med salt, peber og cayenne.

Så er det klar og velbekomme!