Matcha-brus

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Kolde og varme drikke


Matchate er meget populært og ret hyped for tiden - og med god grund. Jeg er begejstret for det, men må indrømme, at jeg ikke er vild med smagen, når den laves som te. Nej jeg er vild med matcha-latte og denne matcha-brus. Jeg synes, der er brug for andre smage sammen med med matchaen, ellers bliver den lidt for "grøn". 

Matcha-brus er optimal som en forfriskning på en varm dag eller bare i det hele taget. Du får i hvert fald point på energi- og antioxidantkontoen med sådan et glas.

Ingredisener:

1 person

½ tsk. matchapulver + 2 tsk. vand
3/4 dl. æblemost eller hvid druesaft fra Voelkel
1½ dl. danskvand med citrus
1 tsk. limesaft
isterninger

Sådan gør du:

Kom matchapulveret i et glas og rør det grundigt sammen med de 2 tsk. vand. Alle klumper skal røres ud. Tilsæt æblemost og limesaft og rør igen. Kom til sidst danskvand i glasset og rør forsigtigt rundt - det kan bruse over. Sidst med ikke mindst tilsættes et par isterninger og så er din matcha-brus klar til servering.