Aubergineskiver med hokkaido smørepålæg
Auberginer er så absolut på listen over yndlingsgrøntsager. Her er de bagt i ovnen og toppet med hokkaido smørepålæg, men de kan jo toppes med mange forskellige ting. Jeg tror, de kan fungere fint som en lille forrets-haps.
Ingredienser:
1 aubergine
3/4 spsk. æblecidereddike
3/4 spsk. tamari eller sojasauce
friskkværnet peber
hokkaido smørepålæg
Sådan gør du:
Vask auberginen og skær den i skiver på knap 1 cm. tykkelse. Rør æblecidereddike, peber og tamari sammen i en lille skål og pensl aubergineskiverne på begge sider med blandingen.
Bag skiverne møre og bløde i ovnen i ca. 25-30 minutter ved 175 grader. Vend dem gerne halvvejs.
Når skiverne er lidt kølet af toppes de med hokkaido smørepålæg og drysses med persille eller grønkål. Nu er de klar til servering - velbekomme!