Kokos og hirse Cookies
En lille småkage eller cookie kan man jo altid spise... Når man bager uden almindeligt sukker, kan det godt være svært at få sprødhed i sit bagværk. Men det lykkes ret godt, når en del af det søde kommer fra den klare Fiber Sirup. Det værste ved at have sådan en portion cookies er, at man kommer til at spise dem:-)
Ingredienser:
10-12 stk.
25 g. mandelmel (ikke affedet)
40 g. hirseflager
35 g. kokosmel
40 g. creamed coconut
3 dadler + 2 spsk. vand
2 spsk. Fiber Sirup Clear
1 drys salt
1/4 tsk. vaniljepulver
Sådan gør du:
Blend dadler med vandet til dadelmos i en minihakker eller lignende.
Bland alle tørre ingredienser sammen og smelt creamen coconut forsigtigt. Rør dadelmos og smeltet creamed coconut sammen med de tørre ingredienser og saml dejen.
Tag ca. ½ spsk. dej til hver cookie og tryk dejen ud i tynde cirkler med fugtige fingre og bag dem på 175 grader i 8-9 minutter til de er gyldne.
Lad dem køle af og nyd dem med en Café Latte eller en Grøn Chai.