Chufakiks

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Bagværk

Det er et stykke tid siden, jeg har bagt med chufamel, men det er jeg hermed i gang med igen. Hvis du undrer dig over, hvad chufa er for noget, kan du læse mere i min artikel Chufa - en lille knold.
Chufamel smager rigtig godt og giver en sprød og lidt knasende konsistens til bagværket. Derfor synes jeg, det egner sig perfekt til kiks, knækbrød og tærtebunde, hvor man gerne vil have lidt sprødhed. Chufakiksene kan bruges til både sødt og salt pålæg/topping og er også gode bare helt au naturel til den lille sult på farten. 

Ingredienser:

1 plade/12 runde kiks med en diameter på 9 cm.

70 g. sorgummel
50 g. chufamel
½ spsk. loppefrøskaller
2 spsk. olivenolie
1 tsk. kokosblomstsukker
1/4 tsk. salt
3/4 dl. vand

Sådan gør du:

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og rør dem sammen. Tilsæt vand og olie og rør dejen godt sammen. Brug hænderne til at samle dejen med til sidst.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir i ca. 2 mm. tykkelse og skær den i firkanter eller tryk den ud i cirkler.

Bag chufakiksene ved 175 grader i 20-25 minutter - vend dem halvvejs. De bliver ikke færdig på samme tid, så tag dem ud som de bliver færdige til. 

Opbevares i en lufttæt beholder.