Carob - hvad kan det bruges til?

Hjemme igen efter en skøn forlænget weekend i Amsterdam. Planen var egentlig at shoppe igennem på tøj- og sko-fronten, men man er vel madnørd. Det eneste der kom med hjem i kufferten var øko nødder, mandler, forskellige slags nøddesmør til langt billigere penge end herhjemme og så de her to carob-produkter:-) Det knuste carob og carobsiruppen faldt jeg over på et marked, hvor de sødeste mennesker solgte græske specialiteter. 

Men hvad er carob egentlig for noget, og hvad bruges det til?

Mit kendskab til carob har hidtil mest været i forbindelse med glutenfri bagning. Her kan det være med til at give brødet farve, så det kan komme til at ligne rugbrød.

Men mine to nyindkøbte carob-produkter har gjort mig nysgerrig efter at vide mere om, hvad det kan bruges til, og hvilken ernæringsmæssigeværdi det har.

Først og fremmest hedder carob også Johannesbrød  og stammer fra Johannsebrødtræet (ceratonia siliqua), som særligt dyrkes i Middelhavsområdet med Spanien som største producent. Carob har en sød smag og bruges ofte i stedet for kakao. Det er væsentllig sødere, og jeg synes nu ikke det smager helt ligesom kakao, men alligevel har det sin berettigelse som kakaoerstatning. På grund af sødmen skulle det kunne nedbringe sukkermængden i bagværk. Det kræver nok det er en chokoladekage man er i gang med, og noget af kakaoen så erstattes med carob. Nogle mener, at sukkermængden kan nedsættes til det halve. 

Historisk er der beretninger tilbage fra f.Kr, der fortæller om, at carob har været brugt til dyrefoder, som mad til fattige og at græske og romerske læger har gjort brug af planten. Navnet Johannesbrød stammer fra Biblen, hvor Johannes Døberen spiste det, da han opholdt sig i ørkenen.

Ernæringsmæssigt er der flere fordele ved carob. Carobbælgen indeholder fibre som pektin (vandopløselig) og lektin (uopløselig), som kan binde skadelige stoffer i tarmen og føre dem dem afføringen ud. Carob indeholder bl.a. en del calcium og mindre mængder B1, B2, B3 og B6. Det indeholder modsat kakao ingen koffein eller oxalsyre. Oxalsyre kan forhindre optagelsen af calcium, derfor er det optimalt at der ingen oxalsyre er i carob. Carob har tilsyndladende god indvirkning på fordøjelsen - se mere her.

Derimod indeholder carob meget naturligt sukker og er derfor en kulhydratrig fødevare. Der er mindre protein og fedt i carob end i kakao, som carob ofte sammenlignes med. Tallene variere -  her oplyses 40 g. kulhydrat, 4,6 g. protein og 0,65 g. fedt og her oplyses 89 g. kulhydrat, 5 g. protein og 1 g. fedt alt sammen på. 100 g. Altså stor variation i kulhydrat. 

Kerner fra johannesbrødfrugten kan males til mel - johannesbrødkernemel, som er glutenfrit og kan bruges til bagning. Det bruges også som stabilisator og fortykningsmiddel i levnedsmiddelindustrien. Det bruges desuden til at komme i modermælken/erstatningen, hvis små børn gylper meget. Mælken bliver mere tyktflydende og løber derfor ikke så let tilbage til munden. 

Den knuste carob, jeg har købt, kan spises som den er og smager rigtig godt. Den er meget sød og skal ikke spises i store mængder pga. det store kulhydratindhold. Men nogle stykker blandet med lidt nødder, er nu meget lækkert. De knuste stykker kan bruges til at lave te af. Man skal koge et par spiseskefulde med et krus vand i ca. 15 minutter, og så får man den dejligste, søde te med karamelsmag -mums. Nok heller ikke noget, der skal drikkes i litervis, da sukkeret under kogningen må trænge ud i vandet.

Siruppen er selvfølgelig også noget sødt stads, men det har en lækker smag. Det er ligeledes noget, der skal bruges i små mængder fx blandet med olivenolie til en salatdressing, blandet med tahin og smurt på brød eller en lille sjat over is eller yoghurt.

Siruppen har jeg ikke set herhjemme, men de knuste stykker kan fås ved Natur Drogeriet - dog ikke øko.