Blog

Tempehsalat

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Salater

Tempehsalat - blog
Tempeh kan være svært at finde andre steder end velassoterede helsekostbutikker. Det er lavet af fermenterede sojabønner, der er presset sammen og har mere smag end tofu. Jeg synes alligevel, der skal mere smag til, så derfor marinerer jeg det. Det kan bruges på flere måder fx skåret i tern i supper, oven på en pizza eller i en salat som her. Temphen kan også skæres i skiver og bages i ovnen eller steges på panden med marinade eller krydderier efter smag og bruges som fyld i sandwich, pita og wraps. 

Om det er nødvendigt at koge tempehen først, hvis man steger eller bager den, er der vist ikke enighed om. Jeg kunne ikke smage den store forskel på den før og efter kogning, så jeg vil forsøge uden kogning næste gang. Stegningen kan derimod ikke springes over.

Myslibarer med sød kartoffel (no bake)

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Øvrige lækkerier

Myslibarer med sød kartoffel - blog
Myslibarer er lækre som snack eller evt. til morgenmad to go, men det er ikke altid, de er så sunde, som vi måske tror. Der er ofte tilsat ret store mængder sukker eller sirup, hvilket efter min mening flytter dem over i kage/slik-kategorien. For at gøre dem søde, har jeg brugt dadler og kogte søde kartofler sammen med dejlige krydderier som kanel, vanilje og kardemomme. For at give smagen et frisk pift er der tilsat enten lime eller citron. Jeg kan ikke bestemme, hvilken variation der er bedst, så det er op til dig at vælge mellem citrusfrugterne.

Indisk inspireret grøntsagsgryde med broccoli-ris

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Aftensmad

Indisk grøntsagsgryde - blog
Der er flere måder, hvorpå vi kan få flere grøntsager indenbords. En af dem kan være at blende fx broccoli eller blomkål og blande det sammen med ris (quinoa eller hel hirse kan også bruges). På den måde erstattes nogle af risene med grøntsager. Jeg tror også, det kan fungere fint med den fantastiske søde kartoffel eller gulerødder.

Retten er dejligt mættende og kan naturligvis spises året rundt, men den passer perfekt til en lidt kold,våd og/eller blæsende dag, hvor man trænger lidt at varme sig på.