Blog

Linsesalat

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Salater

Linsesalat
Salaten er ret enkel og er let at lave, og dressingen er helt klart med til at gøre en forskel og pifte salaten op. Jeg er vild med olie, eddike og sennepsdressinger, fordi jeg elsker blandingen af surt og lidt stærkt. Flydende røg tager dog dressingen et skridt videre, så har du ikke allerede en flaske, kan jeg kun anbefale dig at anskaffe dig en. Den er meget drøj i brug, så du kan få glæde af den til mange retter.

Quick-grød

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Morgenmad

Quick grød - blogFoto: Kirsten Bøjstrup www.bojstrupreklamefoto.dk
Når det skal gå lidt hurtigt om morgenen, og man også gerne vil undgå at vaske en gryde op bagefter, så er Quick-grød det perfekte valg. Desuden er grøden let at tage med på farten. Du blander bare det hele sammen (undtagen vand) hjemmefra i en skål med låg eller et aflagt syltetøjsglas og hælder kogende vand på, når du skal spise grøden. Du skal lige lade grøden trække et par minutter, når vandet er hældt på og grøden er rørt sammen. Det kræver selvfølgelig, at du har varmt vand med eller kan få noget, der hvor du kommer hen.

Du finder opskriften på www.naturli.dk

Er du mere til kold grød, der også kan tages med på farten, kan du i stedet lave Natten-over grød. Den opskrift kan du også finde på www.naturli.dk. Det er også en super let grød at lave, som heller ikke kræver megen opvask. Hvis det er for fancy med mango og hindbær, så brug lidt rosiner og ½ banan i stedet.

Wupti ned i taske med den og ud af døren. 

Husk ske:-)

Nattenover grød blog

Henkogte tomater

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Øvrige lækkerier

Henkogte tomater blog
Sidste år lavede jeg artiklen Holdbar høst til bladet Naturli. I samme forbindelse kom jeg i gang med at henkoge tomater, og jeg kan kun sige, at jeg blev begejstret. Det meget let at lave henkogte tomater, og er du så heldig selv at dyrke tomater og har masser af dem, så er det en perfekt måde at gemme lidt sommer til den mørke tid (hvis du ikke har spist dem inden:-))

De kan bruges til mange forskellige ting fx pastasauce, pizzasauce, i wraps, pitabrød og sandwiches, til salater eller bare som topping på en rugbrødsmad. 

Du kan selv variere smagen alt efter, hvilke krydderurter og krydderier du kommer i.

Jeg har lavet to forskellige versioner af Henkogte tomater, så smut ind på Naturli.dk og få opskrifterne.

Hvis du har lyst at vide mere om fermentering og henkoging, så kan du læse hele artiklen Holdbar høst s. 34-38 og finde opskrifter på Kombucha, Æblemos og Surkål.