Blog

Pebermynte-lakrids kugler

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Øvrige lækkerier

Pebermynte-lakridskugker med sorte bønner - blog
Det er lækkert at have en lille beholder i køleskabet med konfektkugler, så de lige er ved hånden, når man har brug for noget til den lille sult. Bønnerne giver lige lidt mere bonus på sundhedskontoen, forbi de indeholder fibre, protein og sunde kulhydrater. Jeg er helt pjattet med at lave mad, hvor man kan tilføje bønner eller grøntsager til retter, de normalt ikke indgår i, og stadig få en produkt, der er lækkert at spise. Måske er mine smagsløg lidt specielle på det område, for jeg bryder mig ikke om, når noget bliver alt for sødt, men med det i baghovedet forsvinder de nu alligevel hurtigt fra køleskabet, så jeg er ikke den eneste, der kan lide dem:-) Jeg håber, du får lyst til at prøve dem.

Linsesalat

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Salater

Linsesalat
Salaten er ret enkel og er let at lave, og dressingen er helt klart med til at gøre en forskel og pifte salaten op. Jeg er vild med olie, eddike og sennepsdressinger, fordi jeg elsker blandingen af surt og lidt stærkt. Flydende røg tager dog dressingen et skridt videre, så har du ikke allerede en flaske, kan jeg kun anbefale dig at anskaffe dig en. Den er meget drøj i brug, så du kan få glæde af den til mange retter.

Quick-grød

Skrevet af Trine Vesteraa. Sendt til Morgenmad

Quick grød - blogFoto: Kirsten Bøjstrup www.bojstrupreklamefoto.dk
Når det skal gå lidt hurtigt om morgenen, og man også gerne vil undgå at vaske en gryde op bagefter, så er Quick-grød det perfekte valg. Desuden er grøden let at tage med på farten. Du blander bare det hele sammen (undtagen vand) hjemmefra i en skål med låg eller et aflagt syltetøjsglas og hælder kogende vand på, når du skal spise grøden. Du skal lige lade grøden trække et par minutter, når vandet er hældt på og grøden er rørt sammen. Det kræver selvfølgelig, at du har varmt vand med eller kan få noget, der hvor du kommer hen.

Du finder opskriften på www.naturli.dk

Er du mere til kold grød, der også kan tages med på farten, kan du i stedet lave Natten-over grød. Den opskrift kan du også finde på www.naturli.dk. Det er også en super let grød at lave, som heller ikke kræver megen opvask. Hvis det er for fancy med mango og hindbær, så brug lidt rosiner og ½ banan i stedet.

Wupti ned i taske med den og ud af døren. 

Husk ske:-)

Nattenover grød blog