Udskriv

Sådan foregår en konsultation

Skrevet af Trine Vesteraa.

Inden du kommer til en konsultation, skal du udfylde et spørgeskema angående din livsstil samt lave en kostdagbog. Spørgeskemaet og kostdagbogen er udgangspunktet for den første konsultation og grundlaget for det program, jeg sammensætter til dig.

Som ernæringsterapeut ser jeg på din kost og i samarbejde med dig, finder vi en løsning, der hjælper dig i en sundere retning. Enhver konsultation er individuel, og jeg laver ikke ”one-size-fits-all”-planer. Kost- og livsstilsændringer tilpasses den enkelte, så du får din individuelle løsning.

Jeg anbefaler 2-3 konsultationer, da livsstilsændringer sjældent sker fra den ene dag til den anden. Det kræver tid at gå fra dårlige vaner til gode vaner. Derfor vil der typisk også være behov for flere konsultationer, så ændringerne kan laves i et passende tempo, og planen kan blive justeret undervejs.

For at få det optimale ud af konsultationen, er det vigtigt, at du gør dig umage med at udfylde spørgeskemaet og kostdagbogen, så jeg får et realistisk billede af din situation.

Dit udbytte af konsultationen er:

  • En grundig gennemgang af din kost og livsstil så du går hjem med en plan, der er tilpasset dig og dit liv
  • Hjælp til at prioritere hvad der skal arbejdes med
  • Inspiration, ideer og konkrete forslag til måltider
  • Forslag til kosttilskud hvor det er relevant
  • Motivation til at ændre dårlige og uhensigtsmæssige vaner til gode vaner der giver dig et sundere liv

Jeg har tavshedspligt og dine oplysninger behandles fortroligt.

Er du i tvivl om, hvorvidt en konsultation er noget for dig, er du velkommen til at skrive til mig og spørge på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sådan siger klienterne:

Jeg har gået hos Trine Vesteraa i nogle måneder, og det er det bedste jeg har gjort for mig selv. Trine har forandret mit liv til det bedre og har hjulpet de udfordringer, jeg har relateret til sundhed og sygdom godt på vej. Trine tager sine kunder meget seriøst, og man føler sig 100% sat i centrum. Atmosfæren er  hjertevarm og imødekommende, og jeg har efter hver konsultation gået derfra med stor taknemlighed og redskaber til at arbejde videre med. 

Gitte Pedersen

Konsultationen foregår:
Helsam Aalborg Boulevarden, Boulevarden 14, 9000 Aalborg

Pris:
1. konsultation: 750 kr. (ca. 1 1/2 times varighed)
Efterfølgende konsultationer: 500 kr. (1 times varighed)

Betingelser:
Ændres eller aflyses konsultationen mindre end 24 timer før afkræves halvdelen af beløbet.

Book din konsultation på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller 21 70 79 02